Der er mange ting igennem livet, der kan påvirke os seksuelt fx opvækst, samfundet, moral, tidligere forhold, selvværd, mistillid og drift. Det er vigtigt, at der ikke er tabuer eller såkaldte forkerte tanker og følelser, når du har terapi hos mig.
Min vigtigste opgave er at lytte og hjælpe dig videre. Tillid og tryghed er altafgørende. Derfor vil du opleve, at vi går stille og roligt frem via samtale og forskellige hjemmeopgaver, så rejsen ind i din seksuelle helhed opleves spændende og rart.