Når jeg kommer ud og underviser, kan oplægget have et bestemt fokus som Fx: Porno v.s virkelighed eller Hvordan skal sex være. Det er også muligt at oplægget berører forskellige emner og blot giver de unge en overordnet information om de emner, der rører sig i deres alder.
Jeg er meget bevidst om, at min undervisning skal ramme de unge, hvor de er. I en klasse eller årgang er det normalt, at der er en stor spredning på, hvor de unge er fysisk, følelsesmæssigt ,og hvor stor viden de har. Jeg er meget bevidst om religion, køn og seksuel orientering.
Det betyder, at jeg altid sørge for ikke at sætte folk i bokse eller kun taler ud fra et heteronormativt synspunkt. Jeg taler ud fra alles synspunkter .
Når I booker mig som underviser til et fast emne eller skræddersyet forløb , vil I få tilsendt et spørgeskema til den klasse, der skal deltage. Spørgeskemaet er anonymt, men giver mig et indblik i, hvor jeres elever er i forhold til det, vi skal tale om. I skemaet vil de også have mulighed for at stille spørgsmål allerede inden, undervisningen starter. Grunden til, jeg giver denne mulighed, er, at jeg kan flette svarene ind på spørgsmålene. Elever undgå derved ikke at skulle stille spørgsmål foran andre. Det kan ofte være meget grænseoverskridende for nogle at skulle række hånden op i disse emner.